Over hele landet skyder nye bofællesskaber op – til unge, familier og ikke mindst aktive seniorer, der ønsker en mere nærværende og bæredygtig måde at bo på. Bofællesskaberne giver mulighed for at bo mindre og dele mere, og de kan være et stærkt svar på tidens udfordringer som ensomhed og behovet for nye fællesskaber.

Bofællesskabernes Dag er en årlig begivenhed, hvor bofællesskaber over hele Danmark åbner dørene og inviterer indenfor. Her kan du mærke fællesskabet på egen krop, møde beboerne og få indblik i en boligform, der bliver stadig mere populær.

Dagen skaber både synlighed, nysgerrighed og inspiration – og fungerer samtidig som en platform for vidensdeling, innovation og udvikling på tværs af branchen.

Bofællesskabernes Dag er delt op i to dage: netværksdagen, hvor professionelle kan mødes og få ny viden om bofællesskaber, og besøgsdagen, hvor alle nysgerrige kan besøge et bofællesskab.

Netværksdagen

Besøgsdagen

Kom på rundvisning i et bofællesskab og få et indblik i, hvordan livet og hverdagen er i en boform, hvor naboskab og deleøkonomi er i højsædet.

Scroll to Top